Tysk opfindsomhed

Tamaris er en tysk virksomhed, der har mere end 50 års erfaring i bagagen. Firmaet er en del af Wortmann Group, som er blandt de største i verden indenfor sko. Wortmann Group blev grundlagt i 1967 i Detmold, Tyskland, af Horst Wortmann, som har haft øje for, at markedet havde et hul, netop han kunne udfylde. For blot fem år senere, i 1972, rammer Wortmann Group en milepæl, da de har en årsomsætning på mere end 20 mio. euro. Allerede på dette tidspunkt ser man det nødvendigt at ekspandere for første gang, og derfor bliver hovedkontoret bygget på en grund, der er mere end 25.000 kvadratmeter stor. Den dag i dag, dog ikke i sin originale form, ligger hovedkontoret stadig i Detmold. 

I 1974 etableres Orion Italiana, som står for al dropshipping. I 1980 opkøber Wortmann Group Wendel GmbH og blot fire år senere kan de fejre, at omsætningen når over 100 mio. euro. I 1990 grundlægger de et af de brands, der sammen med Tamaris, kommer til at bringe mest succes til virksomheden. CAPRICE kører stadig for fuldt drøn i dag og er et af deres bedst sælgende brands. Wortmann Group ekspanderer til Asien i 1993, hvor de opkøber aktier i NOVI Footwear i Hong Kong.

Da år 1996 ruller omkring, fylder firmaområdet mere end 40.000 kvadratmeter og det bliver besluttet, at der skal bygges til. Derfor undergår hovedkontoret en renovering, der varer mere end halvandet år. Det hidtil bedste år for Wortmann Group bliver 1997, hvor årsomsætningen når svimlende 390 mio. euro og sælger fra mere end 15.000 lokationer rundt om i Europa. De løfter for første gang sløret for deres planer om Tamaris i 2000 og i 2002 når skoene ud til kunderne. Allerede i 2005 kan de åbne den første monobrand butik i Berlin, og i dag står der stadig 11 Tamaris butikker i den tyske hovedstad. Mellem 2009 og 2012 vinder de adskillige priser og får endda bronze, som det tredjebedst voksende brand, kun overgået af Apple og LG. I 2013, med lidt over fire årtiers hårdt arbejde, kan Wortmann Group fejre en årsomsætning på mere end 1.010 mio. euro.

 

Kærlighed til branchen og planeten

Det skal ikke være en hemmelighed, at modebranchen forurener. Faktisk er det en af de mest forurenende industrier i verden, men dette betyder også, at der er meget fokus på den og det har inspireret til forandring. Tamaris har erkendt, at de har et ansvar i branchen, både for at opføre sig ordentlig men også for at være en del af forandringen. De bruger primært producenter i Asien og forstår derfor godt, hvorfor der er øget interesse for deres brand og produktionskæde. Derfor har de taget ekstra skridt for at sørge for, at de kan leve op til det, deres kunder forventer.

Der er derfor flere forhold, der skal overholdes, før de vil arbejde med producenter. De har en nultolerance overfor tvangsarbejde, fysisk afstraffelse og diskrimination. Derudover er det ikke kun at krav, at man skal have adgang til fagforening, men de opfordrer faktisk til, at man organiserer sig, hvis man ikke allerede har en. De har en streng nultolerance overfor børnearbejde og har man ungarbejdere på sin fabrik, skal man kunne bevise, at man opretholder en række krav. De kræver, at man kan give fair løn og opretholder standarderne for minimumsløn i de individuelle lande. Desuden er der klare regler, der skal overholdes indenfor sikkerheden på arbejdspladserne.

Udover at bekymre sig meget om de medarbejdere, der producerer deres sko, så arbejder Tamaris konstant på at forbedre deres produktionsmetoder. Derfor researcher de hele tiden hvordan, de kan blive renere i deres produktion. Der er specifikke regler for, hvordan deres fabrikker skal håndtere energi og vand efter brug. Deres indpakning er ændret, så den kunne overholde deres interne mål for at reducere spild og deres team arbejder i overtid på, at udvikle og holde sig opdateret på, hvordan de kan blive endnu mere bæredygtige. Den tyske virksomhed har desuden skiftet transport, så de primært transporterer via hav og dermed ikke bidrager for meget til udledningen af CO2 ved flytrafik. Tysklands stramme regler betyder desuden også, at Tamaris har flere materialer, de ikke kan bruge ved produktion. Derfor er man altså sikret kvalitetsprodukter, hvor der er tænkt på både kunden, medarbejderen og planeten.

 

Fra den røde løber og hjem til dig

Tyske Tamaris har fra starten haft en klar ideologi om, at deres styles skal passe til alle livets veje; lige fra den røde løber og til skovstierne. De designer til alle formål og til alle kvinder og forstår, at der ikke findes to ens kvinder. Derfor er skoene designet til at kunne være en tilføjelse af netop dig og er en mulighed for at vise din stil frem. De har dog den moderne, kvalitets- og stilbevidste kvinde i tankerne. Som de selv siger; vores kunder har tusindvis af drømme og mindst ét par Tamaris sko i skabet.

Diversitet er også en stor mærkesag for dem. Deres kunde er moderne i sin tankegang, men vægter også tidens trends højt. Diversitet og autenticitet er en drivkraft for virksomheden, og deres sko skal kunne være med til at understrege personligheden på dem, der bærer dem. Hos Havanna Shoes er vi vilde med det tyske brand, der virkelig tog markedet med storm. Vi er stolte over at kunne præsentere så høj en kvalitet, og er glade for altid at kunne fremvise tidløse designs med moderne touches. Ingen to veje er ens, hvert skridt, hver historie og hver sko er forskellig.